Tækker Group  
Tækker
Group
Tækker
Rådgivende Ingeniører
Tækker
Administration
Tækker
Udlejning og Salg
Tækker
i Berlin

Tækkers logo og identitet

Fra skovens skygge til corporate identity

En sommernat i skoven mellem teltdug og fuldmånen stod skyggen af et egeblad.

En silhuet, en form, en fortælling, der over tid blev manipuleret, ødelagt, genskabt, kopieret og roteret, for at blive det endelige logo for Tækker Group.

Et egetræ har nemlig egenskaber, der kendetegner vores virksomheder, og som vi identificerer os med. Egetræ er sejt, men alligevel fleksibelt.

Egetræ er hårdt, fast og har en lang holdbarhed, men er også let at arbejde med. Et egetræ er smukt og står for noget bestandigt.

Egetræ kræver meget lys for at vokse, og derfor er en egeskov lys og åben. Det betyder, at lyset kan passere ned i skovbunden og give mange andre planter, buske og træer mulighed for at danne underskov. Hvilket igen skaber grobund for et mangfoldigt dyreliv.

Egen udvikler en kraftig pælerod, der vokser lige ned i jorden, og derfor vælter det ikke let i stormvejr. Egetræer kan vokse på næsten al sags skovbund og bliver 400-500 år gamle eller endnu ældre.

Danmarks – måske Europas – ældste levende væsen er Kongeegen i Jægerspris Nordskov på Sjælland, der formentlig er over 1500 år gammel.

Om Tækker Group bliver ligeså gamle, kan kun fremtiden vise, men silhuetten fra egebladet på teltdugen den nat i skoven blev til en klar identitet, som vi kan vokse med. Både nedad, opad og udad – solidt, fleksibelt og åbent mod verden.

Vores logo og visuelle design er udviklet af designer, Birgitte Munk, indehaver af Muuni ApS.

Ønsker du at bruge vores logo eller grafik, så tag kontakt til os.

 

Tækker Group Our Philosophy

 Tækker Group Our Philosophy
 Tækker Group Our Philosophy
Tækker Group · Toldkammeret · Hack Kampmanns Plads 1, st. tv. · DK-8000 Aarhus C · Phone +45 8619 1844 · Fax +45 8619 1834